Dance Review by Erik Eschengreen

SOMMER-DRøMME I VINTER - KULDE

Med Robert Sunds «En Skærsommernatsdrøm» vinder

Dinna Bjørn nyt land for den klassiske ballet i Oslo

...Robert Sunds «En Skærsommernatsdrøm» er en glad forestilling om kærlighedens vildveje mellem alfer og mennesker i en underfuld skov. Den har Sandra Woodall skabt. I sort og hvidt med mange belysningsmuligheder, når Månen stiger i natten, og træerne bliver grønne, sølvglinsende, clyklamenfarvede, og bladene hænger lavt over grotter og knudrede trærødder. Det er eksotisk og atmosfærefyldt med flere niveauer og drivende skyer i baggrunden.

I sin opfattelse af komedien opererer Robert Sund ikke med flere lag, som vi kender fra John Neumeiers geniale version.

Hos Sund er der ingen dybdepsykologi, men en ligefrem leg med kærligheden, også dens magtaspekter. Alferne styrer legen, forundrer sig over menneskenes dårskaber, men har samtidig deres egne problemer med at finde harmonien.

Sund er mindre djævelsk og mere optimistisk end Neumeier. Jan Kotts «Shakespeare Vor Samtidige» fra begyndelsen af 60’erne, der var blandt Neumeiers inspirationer, er ikke samtidig med Robert Sund, der lovsynger en nyromantik, som lykkes et langt stykke ad vejen.

Når håndværkssvenden Rendegarn bliver forvandlet til et æsel og danser med alfedronningen Titania, som takket være Puks elskovsblomst, er blevet forelsket i dyret, er der ingen æselliderlighed i deres pas de deux. Tværtimod bliver bæstet rørende genert, når hun prøver at fortelle ham, at kærlighed også er noget med krøp. Men han vokser forsigtigt til at vove at lege med, inden han inviteres inden for i grotten.

Og hvem ville ikke gerne inviteres med?

Titania danses - oven i købet ved B - premieren, hvor alle partier er nybesat - af den vidunderlige Nina Ananiashvili fra Bolsjoj, der efter et års fravær på grund af en benskade, for første gang står på scenen igen i et stort parti. Smukkere end nogensinde. Klædt i gult med sit mørke hår og de store mandeløjne er ballerinaen fra Georgien dejlig at se og med den blødhed i bevægelserne, den musikalitet og sikkerhed, der får klassisk balletteknik til at se ud som den naturligste ting i verden.